Vi lægger vægt på dine øjnes sundhed og linsernes kvalitet

Der findes mange forskellige muligheder for at få den korrekte korrektion for din synsfejl, og kontaktlinser er en af dem.
Hvad end du overvejer at erstatte dine briller helt, eller blot ønsker at have mulighed for at undgå brillerne en gang imellem, finder vi en løsning.

Der findes mange forskellige typer af kontaktlinser og der kommer hele tiden nye til i takt med at teknologien udvikler sig. Vi lægger vægt på dit øjes sundhed og linsernes kvalitet.
Af den grund har vi udvalgt de førende produkter, så vi er sikker på, at du bliver glad for dine nye kontaktlinser.

De mest anvendte og velkendte kontaktlinser er til nær- og langsynethed, men det er faktisk også muligt at korrigere for bygningsfejl og presbyopi (gammelmands syn).

Præcis hvilken kontaktlinse der passer til dig, finder vi ud af ved at foretage en kontaktlinsetilpasning.

Vi kan levere både 1-dags-, 14-dags- og månedslinser

  • 1-dags linser bruges, som navnet antyder, blot en enkelt dag/gang. Når linsen tages ud af øjet, skal den kasseres,
    og en ny linse tages i brug dagen efter. Dette er en enkel og meget fleksibel måde at have kontaktlinser på, hvis du eksempelvis kun ønsker linser til sportsbrug et par gange om ugen, eller gerne vil have muligheden for at undgå brillerne en enkelt aften.

  • 14-dages- og månedslinser fungerer på den måde, at du bruger den samme kontaktlinse i henholdsvis 14 eller 30 dage. Dette er en god mulighed, hvis du ønsker, at kontaktlinser er din primære synskorrektion eller, hvis dine styrker indikerer, at det vil give det bedst mulige syn. Kontaktlinsen ligger i en rensevæske hver aften,
    hvorefter den bliver renset, og er klar til brug igen dagen efter.

  • Døgnlinser er en mulighed for at bære den samme kontaktlinse døgnet rundt, uden at skulle have den i rensevæske om aftenen.
    Disse linser laves typisk som månedslinser. Døgnlinserne er lavet af silikone-hydrogel, der gør, at iltforsyningen gennem linsen til øje bliver så god, at det er muligt at sove med dem.
    Døgnbrug bør dog kun ske efter aftale med din optiker, og med skærpet opmærksomhed på øjet sundhed.

Kontaktlinser til alle synsfejl

Listen over hvilke synsfejl der kan laves kontaktlinser til, bliver længere og længere. Til en kontaktlinsetilpasning måler vi din styrke, og tager en snak med dig om, hvilke muligheder der er for kontaktlinser i forhold til dine behov og ønsker

Bliv klogere på de naturlige synsfejl

  • Nærsynethed, også kaldet myopi, giver sløret syn på afstand. Dette kan afhjælpes med langt de fleste typer kontaktlinser.

  • Langsynthed, også kaldet hyperopi, giver som regel sløret eller anstrengt syn på nært hold, men kan for nogen også drille på afstand. Dette kan, ligesom nærsynethed, afhjælpes med de fleste typer kontaktlinser.

  • Bygningsfejl, også kaldet astigmatisme, kan give sløret og anstrengt syn på alle afstande. Dette kan også afhjælpes med de fleste typer kontaktlinser. Dog er der flere muligheder med månedslinser, alt efter hvilken styrke der skal korrigeres.

  • Gammelmandssyn, også kaldet presbyopi, giver sløret syn på nær, da linsen i øjet med tiden mister sin evne til at stille skarpt. Der findes forskellige løsninger til dette problem, og kan også afhjælpes med de fleste typer kontaktlinser.